Hej Hej drenge...


Nu varer det ikke længe før både Sjælland og Jylland, ja hele Danmark bliver fritaget vort til tider krævende selskab, thi vi udvandrer eller nærmere udflyver den 2. oktober.
I den anledning holder vi en fest, grunden dertil behøver vi vel ikke forklare, men hvis du ikke vil fejre vor udrejse, så kom alligevel og fejr at det er onsdag eller at det lykkedes dig at slå din egen personlige rekord i spis-så-mange-mandariner-du-kan-på-2½-minut, eller at Lasse bliver 21, alle har vi et eller andet at fejre, og har vi det ikke, så skal det da fejres! - that´s the spirit boy...!
Sidder du nu og fylder dit sind med spørgsmål, der kræver tid-og-sted-svar, så drej dine smukke øjne mod højre op under About. Er dit sind stadig fyldt med spørgsmål, er det måske fordi du ikke kender os og derfor ikke er inviteret... Ellers skal du vide at da vi også har skrevet lmu på gæstelisten, er festens drikke non-alkoholiske alias saft og kaffe.... Nu har vi befriet dit sind for bekymringen ja måske endda stresfaktoren i dit liv, der drejer sig om, hvad du skal bruge den under About omtalte aften til, men kom og vær med til at sige "hej hej drenge" og vi er kvit.
Og lige til sidst: Hvis du undrer dig over de ovenstående billeder, så er det blot en lille teaser til festen - de er nemlig også inviteret, og nej de er ikke triste fordi vi rejser - sådan har de set ud i al den tid vi har boet med dem! Så vil du se dem smile - så kom!